Rødder i Marsklandet

Marsklandet har altid været forbundet til Højer pølser. Vi bor midt i det. Vi står op til marsklandet og går i seng med marsklandet, vi vågner til lyset og de åbne vidder, der ender i vadehavet og fortsætter mod Vesterhavet.

Vi lever med vadehavets fugle, vinden, og vandet. Vi er omgivet af sluser og diger, vi har bygget for at komme naturen i møde og for at skabe en balance mellem for meget og for lidt – når vandet stiger og falder, når det er i oprør, og når det er blikstille. Marsklandet er vores forfædre og vores børn.